Søg

Fejr livet med yoga, dans og musik på Bali! - skrevet af Barbara Szorad, www.pureyoga.dk

Bali spirit festival afholdes en gang om året i Ubud (sidst i marts). Jeg havde først læst om festivallen sidste år i februar, hvor jeg drømte om at komme væk fra vinteren til et varmt og solrigt sted. Hvilken dejlig kombination – tænkte jeg – at man samtidig kan dyrke yoga, danse, høre musik og muligvis møde en masse spændende mennesker! Så i år, da jeg igen drømte om sommervejr og eventyr besluttede jeg at tage af sted – med en veninde. Vi er begge to yogalærere, så det var oplagt at tage på yogaferie sammen. 

Vi fløj fra København til Singapore, hvor vi opholdt os i et par dage og derefter satte vi kursen mod Bali. I Denpasar lufthavn blev vi hentet af en chauffør og kørt til vores hotel, Ubud Aura. Hotellet lå et dejligt, stille sted ved siden af en stor grøn rismark og imellem yogastudiet Yoga Barn og et wellness spa center. Til hotellet hørte også et dejligt swimmingpool med et par solsenge.

Dagen efter afhentede vi vores festivalpas og info-pakke på festivalkontoret, der lå skråt overfor den meget frekventerede cafe ved navn ”Kafe”, som er mødestedet for mange vesterlændinge og festivalgængere. Kafe er altid fyldt med mennesker. Her kan du få både indonesiske retter og vestlig cafemad, men priserne er højere end på traditionelle balinesiske spisesteder.

Selve festivallen varede i 5 dage. Om dagen var der masser af workshops i yoga, dans og musik og om aftenen var der koncerter, opvisninger og dans. Festivalpladsen med workshops blev holdt i Purnati Center for the Arts, som lå ca. 20 minutters kørsel syd for Ubud. Man kunne tage festivalbusser (shuttle) til festivalpladsen med jævne mellemrum fra tre steder i Ubud, bl.a. foran Kafe og denne service var inkluderet i den fulde festivalpakke.

Ude foran festivalpladsen lå The Dharma Fair, en slags messe og marked med forskellige stande der solgte mad, tøj, smykker, kunsthåndværk m.m. samt tre healing hytter, hvor man kunne få massage, healing , clairvoyance, tarotoplæg, astrologisk tydning og lign.

Workshops på alle dage startede kl. 8 om morgenen og sluttede kl. 17:15. Hver workshop varede 2 timer. Aktiviteterne foregik i seks forskellige rum/pavilloner - alle med tag, så man var beskyttet for sol og regn. Derudover var der en scene til foredrag og balinesiske opvisninger, en swimmingpool og en Yantra Garden.Med ca. 35 workshops på en dag har man mulighed for at afprøve mange forskellige yogastilarter såsom klassisk hatha yoga, ashtanga, Iyengar, kundalini, tantra yoga, Anusara, Jivamukti, Forrest yoga, yin yoga, acroyoga. Det er en god måde at snuse til yogastilarter man ikke har prøvet før og opleve forskellige yogalærere fra hele verden! Der var også meditations- og åndedrætsworkshops, klasser med yoga og dans, afrikansk dans, hula hop, sang og musik samt musik og healing.

For nogle er det måske lidt ambitiøst at tage fire workshops pr. dag, fordi det bliver for hårdt fysisk, men med den rigtige workshop-kombination (hvor man kombinerer lidt af hvert: meditation, yoga, musik, dans) kan man nok overskue at tage 2-3 workshops pr. dag. Yoga handler i høj grad om at mærke efter! Så det er godt at tage nogle pauser indimellem og nyde solen på græsplænen eller ved swimmingpoolen. Der er mange indtryk, så det er godt at give sig selv tid til at lade dem synke ind.

Du behøver ikke at være øvet i yoga for at kunne deltage i workshops. De fleste workshop er ”open level” dvs. alle kan deltage, og ellers står i programmet hvis niveauet er letøvet eller øvet.

Stedet for aftenprogrammet var på Agung Rai Museum of Art (ARMA) – også udendørs - 10-15 minutters gåtur fra det centrale Ubud. Aftenkoncerterne og diverse shows var i tidsrummet kl. 17-23. Her kunne man opleve bands der spillede traditionel balinesisk musik, verdensmusik, et mix af arabiske, afrikanske, indiske rytmer, latin funk fusion, dub reggae, electronica og jazz. Ind imellem koncerterne kunne man se ild- og danseshows. Der var også boder, hvor man kunne købe mad og drikke, musik, smykker etc.

Det sociale aspekt er en stor del af festivallen. Man møder mange mennesker fra hele verden i forskellige aldre. Nogle rejser alene, andre i grupper. Men man føler sig aldrig alene, for yogaen, musikken og dansen skaber fællesskab og samhørighed. Ligesom yoga er forening af krop, sind og ånd, så er Bali spirit festival en forening af mennesker på det fysiske og det åndelige plan. (Det engelske ord ”spirit” betyder ånd og sjæl på dansk.) Vi samles og fejrer livet i forening!

Ønsker du en aktiv ferie med en god stemning under tropiske himmelstrøg kan jeg varmt anbefale festivallen.

Du kan læse mere om Bali spirit festival på: www.balispiritfestival.com



Vælg behandlingstype
Vælg område
Vælg prisklasse

Akupunktur få din krop i balance

Akupunktur er en alternativ behandlingsform, hvis effekt aldrig er blevet bevist at være ensidigt positiv eller negativ. Akupunktur er en mange hundrede/ tusind år gammel, kinesisk behandlingsform, der oftest indebærer nåle, der stikkes ind i kroppens såkaldte akupunkter. Akupunktur bygger på kinesiske teorier om, at menneskets krop har nogle energibaner. Disse kaldes meridianer. Ved at indstikke...

Yoga gør dig rolig og mere fokuseret

Vil du gerne gøre noget godt for dit velbefindende og få nogle øvelser, hvor du skaber en bedre harmoni i din krop og dit sind, så er yoga måske det rette valg. I hele landet er der masser af muligheder for at lære teknikkerne bag yoga og på den måde skabe mere ro i sindet og...

Body Self Developments system

Body SDS er en alternativ behandlingsform, som ved hjælp af massage løsner op i kroppens led, afhjælper stress og styrker de indre organer. Man hjælper så at sige kroppen til selv at løse sit problem, via stimulering af punkter og bearbejdning af muskler og led. Massagen er en kombination af forskellige teknikker, som samlet har en kropsterapeutik effekt der giver velvære og ro i kroppens muskler, led...

Detox - Udrensning

Detox betyder udrensning af kroppen, og det vil sige at skille sig af med affaldsstoffer og derved skabe en bedre syre-base balance, forbedre fordøjelse, koncentration og give en ren og smuk hud. Det er leveren der dagligt står for nedbrydelsen af diverse gift- og affaldsstoffer, men kan den på baggrund af usund kost og andre årsager ikke følge med, så ophober affaldsstofferne sig, og man kan ende med at føle sig...

Meditation holder dit sind klart

Har du brug for at finde balance med dig selv og lære teknikker til, hvordan du kan komme i bedre kontakt med dit indre, så er der her på siden masser af muligheder. Meditation er over 500 år gammel, og metoden bliver jævnligt brugt af mennesker verden over for at finde balance og ro i sindet.

For nogle kan meditation virke konfust og forvirrende, men rent faktisk er...

Badehotel = Sjæl og charme

Ultimativ afslapning og afstresning finder man på danske badehoteller, der, som navnet implicerer det, ofte er placeret nærved stranden. Badehoteller har meget til fælles med kroophold, og begge dele er fænomener, man har været bekendt med i mange, mange år tilbage i tiden.

Man kan både finde badehoteller, der er meget moderniserede, som gør meget i deciderede wellness-ophold, der...

Spaophold gør godt..

Trænger du til et velfortjent pusterum fra hverdagen, hvor du får lov at slappe helt af og nyde den ultimative forkælelse med pleje af kroppen og god mad i smukke omgivelser, så er et spaophold, den helt rigtige løsning for dig. Du kan her læse meget mere om, hvad et spaophold indebærer, og hvad der er af tilbud rundt omkring i landet.

Hverdagen kan nogle gange komme til at virke hård, og de små ting,...

Eyelash extensions

Dette er en skønhedsbehandling, hvor man med special lim enten påfører enkelte eller flere samlede fiberhår på roden af de allerede eksisterende øjenvipper.

Behandlingen egner sig til dem der enten fra naturens hånd ikke har hverken mange eller lange øjenvipper, men også til dem som gerne vil kvitte den daglige mascara. De påsættes i den mængde og længde som den enkelte ønsker, og giver et naturligt look, som ikke kræver...

Spa

Spa noget af det bedste for krop og sind.

Synes hverdagen indimellem lidt for hård, og trænger du til en ordentlig omgang forkælelse, så er en omgang spa helt sikker noget for dig. Her kan du slappe af samtidig med din krop bliver plejet. Her på siden kan du læse meget mere, om de utallige muligheder der er, på klinikker over hele landet.

Spa er et bredt udvalg af behandlinger, der gavner din krop og din sjæl.

...

Ansigtsbehandling gør huden godt 

Ansigtsbehandling er den hyppigste wellness-oplevelse udført af professionelle hænder, som danskerne køber, næstefter selvfølgelig massage. Det kan være en dyr fornøjelse at få foretaget en ansigtsbehandling, derfor findes der også mange guider til hvordan, man kan gøre det ligeså godt derhjemme. Men det er stadig en meget god idé at få foretaget en rigtig ansigtsbehandling første gang af en...