Søg
  • 15.02.12

    Skodsborg Kurhotel & Spa byder velkommen til et spa-univers i verdensklasse ✵ PureWellness.dk var med til grand åbningen at dette smukke sted ♡

    Skodsborg Kurhotel & Spa byder velkommen til et spa-univers i særklasseNu byder Skodsborg Kurhotel indenfor i Nordeuropas lækreste Spa og FitnesscenterDu kan få vand og velvære for alle pengene i den nye unikke bygning, som er tegnet af Henning Larsen fra Architects. Her finder man både et overdådigt fitnesscenter og et unikt spa-univers med rødder i det klassisk nordiske og Skodborg Kurhotels egen historie krydret med alverdens baderitualer.Målet med det nye spa- og fitnesscenter er at skabe en overdådig oplevelse.  ”Vi har gjort os umage, og skabt de mest optimale forhold til den ultimative velvære oplevelse ”, fortæller Skodsborgs administrerende direktør Anne Marie Duus. ”Vores medarbejderes ekspertise får nu de rammer, der matcher deres niveau - og vi kan udfolde vores ambitioner om at tilbyde velvære på meget højt plan. Vores vision er at øge vores gæsters livskvalitet ved kyndig rådgivning”, siger Anne Marie Duus. Unik bygning skabt til forkælelse Skodsborg Spa tillader dig en veltrængt pause fra hverdagens strabadser gennem forkælelse på første klasse med alt hvad hjertet begærer af massage, vand og træning. Alt sammen forenet i en smuk bygning, hvor samspillet mellem arkitektur og lysindfald taler til sanserne.Den smukke bygning rummer en hel etage med vand og velvære, Spa Oasen, det store bassinområde i stueplan, som er udformet i et stemningsfyldt forløb af spabade og bassiner. Centralt i rummet ligger den store Hydrospa på 100 m2 med grotte og massagedyser – Danmarks største boblebad. Derudover er der adgang til et svømmebassin på 21 meter, dampbad og en helt særlig Spa Rain oplevelse, samt udgang til have og terrasse mod syd. Omkring Spa Oase ligger Spa Adventure, som er en sansemættet rejse gennem 12 varme og kolde oplevelser, der udrenser kroppen, forbrænder kalorier og styrker immunforsvaret. Dette nordiske spa har alt, hvad man måtte ønske af plads, æstetik og vandoplevelser med fokus på forkælelse.Fitness med professionel trænings og top-udstyr På første salen findes Skodsborg Fitness, der har visuel forbindelse med bassinområdet via det store atrium i midten af huset. Her er alt inden for det nyeste udstyr med PreCore kredsløbsmaskiner, Gym 80 styrke og træningsmaskiner og eTensor cykler, som er de bedste på markedet. ”Vores ambition har været at skabe de absolut bedste træningsfaciliteter, bakket op af professionel vejledning fra uddannede fysioterapeuter og afspændingspædagoger, for at have faglighed hele vejen rundt”, forklarer Anne Marie Duus og understreger, at det skal være en fornøjelse at holde sig i form. I forbindelse med opførelsen af denne nye bygning er medarbejderne blevet opgraderet med uddannelse inden for livsstilsoptimering. Derfor kan de tilbyde give medlemmerne rådgivning om såvel kost, motion og søvn - udover træningen i centret. Alle medlemmer får tilbudt trænings-, sundheds og livsstilsvejledning.Find fred og ro På andensalen finder man en yogasal med varme i gulvet og udkig til trækronerne på skrænten med eftermiddags og aftensol. Her forenes samtalerum, ro og en uimodståelig tagterrasse med udsigt over havet.Bæredygtighed i højsædet Det ny Skodsborg Spa & Fitness er udviklet under en bæredygtig tankegang. Der er tænkt i miljøhensyn og energieffektive tiltag hele vejen rundt, lige fra ventilation og køling, til klimaskærme og sparepumper, samt belysning og opsamling af regnvand til genanvendelse. Skodsborg Kurhotel har stillet store krav til bæredygtighed og til et komfortabelt indeklima i det ny Spa & Fitness center. Fx er der til de tre badebassiner valgt en vandbesparelsesløsning baseret på lava, en løsning der er ret udbredt i USA, men som er relativt ny og unik i Danmark. Skodsborg sparer op mod 4000 kubikmeter vand på årsbasis i forhold til traditionel vandrensning med sandfiltre, og løsningen tilgodeser også driftspersonalet miljømæssigt, da lava er naturens eget produkt. Herudover betyder den store vandbesparelse en mindsket belastning af det offentlige kloaknet og rensningsanlæg. 

    Læs mere
  • 02.02.12

    Saseline og The Little Man nyder hinanden og sublim luksus hos Six Senses Samui for Purewellness.dk

    SIX SENSESVi er ankommet til øen Koh Samui i Thailand. Jeg var her første gang for 12 år siden. Der er sket en del siden, og det, jeg bemærker mest, er antallet af turister, som er steget en del. Jeg bliver lidt ærgerlig, fordi vi som indrejsende turister har været med til at ændre og ødelægge, hvad der engang var en ret så smuk øde ø.  Vi kører op nord, på den lille Ø, og ankommer til ‘Six Senses Sanctuary’. Her er virkelig smukt. Heldigvis er her stadig så smukt - væk fra alt turismen fornemmer man igen den Ø-følelse, med udsigten til det blå vand og de små øer. Man får straks en beroligende følelse, når man stiger ud af bilen og bliver budt velkommen. Vi sætter os ned i sofaen i receptionen - “Welcome to Six Senses Ms Sorensen” - Did you have a safe flight? - bliver der sagt. Vi bliver budt på en velkomst drink og en lille snack, som består af friskpresset dragonfruit mix og stegte bananstykker (traditionel thai).Vi sidder og indtager følelsen, mens vi nyder juicen. Derfra bliver vi eskorteret over til vores “Sea Pool Villa” i en lille ‘buggy. Wooooow, jeg er nærmest mundlam, for alt er bare gennemtænkt og i højeste luksus. Det er næsten ubeskriveligt smukt og zen-agtig. Her kan man virkelig trække stikket ud og føle sig langt langt væk fra hverdagens normale rutiner og ærinder. Alt stress og alle pligter bliver lagt bagerst i hovedet, og nu gælder det om at slappe af, nyde og sanse, så roen kan finde plads indeni.Sengen er placeret midt i værelset med vinduer fra gulv til loft. Udsigten er frodigt og så er havet betagende smukt og blåt. Lyden af vandet er det bedste, jeg ved. Badeværelset er ren ønsketænkning i forhold til de små badeværelser, jeg kender hjemme i København. Et stort badekar sunket i jorden og udendørs bad. Til villaen er der en privat pool og terrasse med store sofaer. Og så har vi vores egen private butler, som vi kan ringe til 24/7.  Var jeg her med en kæreste, ville det have været oplagt at spise, snorkle, ligge under dynen, svømme, sove og tage en tur forbi spaen til en omgang Thai-massage. Men jeg var så heldig at være her med min søn - og hvad vi gjorde, var netop dette: Hygge, hygge og atter hygge. Vi svømmede i vores egen pool, læste bøger og så film i sengen, spiste masser af god mad, og tog selvfølgelig en tur forbi både træningscenter og spaen.  Six Senses på Koh Samui er virkelig et besøg værd, hvis man søger afslapning, ro og god mad. Morgenmadsbuffeten er en af de lækreste, jeg nogensinde har oplevet. Der er intet du ikke kan få, og det smager alt sammen som en lille smag af himlen. Spaen er også en vidunderlig oplevelse, jeg kan anbefale. Deres signatur massage er en oliemassage, hvor olien er lavet på urter. Massagen kan både nydes, inden/udenfor i spaen eller i egen villa. Og sidst men ikke mindst, skal det nævnes at “Dining On The Rock”, som er restauranten på hotellet med en 270graders udsigt udover vandet, er bedst kendt for at være en af de bedste madoplevelser på Samui. De serverer økologisk, grøntsager og urter fra deres egen have på resortet.Selvom det føles som det roligste sted, man længe har været, så kan man ikke kede sig. Six Senses tilbyder masser af aktiviteter som Snorkling, Yoga, Pilates og madlavningskurser. Udover det, så kan de sammensætte mange forskellige udflugter rundt på Øen.  Jeg kunne sagtens skrive meget mere. Men jeg vil hellere bare råde dig til at pakke kufferten og tage af sted, hvis du trænger til ro og stilhed.Find din Six Senses rejse hos Nyhavn rejser her   

    Læs mere
  • 06.12.11

    PureWellness.dk overnatter på TheLodge - Oplev den vilde svenske natur i charmerende omgivelser på The Lodge.

    01.12.2011Spaoplevelse i storslået svensk naturOplev den vilde svenske natur i charmerende omgivelser på The Lodge.Af Sarah Lakhani Jeg ankommer med min bedre halvdel til The Lodge en kold og fugtig eftermiddag, hvor tågen ligger over landet som et tykt vattæppe. Det er 1. december og det er allerede tusmørke, da vi går den lille tur fra p-pladsen op til hotellet, op ad den lille bakkede allé flankeret af træer.The Lodge ligger kun en times kørsel fra København og her er nærhed og natur i fokus. Det mærkes med det samme da jeg slår døren op til main lodg’en. Her byder et kæmpe rensdyrhoved velkommen med julepynt på geviret og den varme gæstfrihed strømmer os i møde - pludselig kan jeg godt mærke at det er 1. december.Som resten af hotellet er værelserne indrettet i New England stil. Vores værelse er stilrent og hyggeligt med hvidt bjælkeloft og små håndskårede træugler som pynt. På badeværelset står der økoprodukter fra svenske Dharmazone, lækkert. Jeg beslutter mig for at prøve spa’en med det samme, så jeg hopper i den tykke bløde morgenkåbe og tøflerne der står klar til mig. Det føles lidt sjovt at tøffe rundt udenfor i morgenkåbe, især da jeg passerer mødelokaler hvor alvorlige ansigter forsøger at koncentrere sig om powerpoints. Det lader til at de fleste gæster i hverdagene er virksomheder mens spagæsterne indfinder sig i weekenderne.Måske er det derfor vi er så heldige at få hele spaområdet for os selv. Boblebadet er en af mine personlige favoritter og The Lodge’s udendørs version skuffer bestemt ikke. De har tre af slagsen på deres terrasse samt en utrolig flot indrettet sauna med panoramavindue. Det er en helt utrolig oplevelse at sidde udendørs i 40o varmt vand og skue udover det kolde rå landskab som indhyllet i den tykke tåge får lidt af en ’fortryllet skov’ vibe. Bagefter fylder jeg selvfølgelig på med friskpresset appelsinjuice, nødder og frugt.Træer så langt øjet rækkerNæste morgen har tågen lagt sig og den vilde svenske natur afslører sig i al sin pragt for øjnene af mig med træer så langt øjet rækker. Jeg går over til restauranten hvor udsigten er endnu bedre og nyder den lækre morgenkomplet med bl.a. pandekager og frisk frugt, mmm.Så er det blevet tid til min behandling Vigorous Hair, som er en indisk inspireret massage med fokus på ryg, nakke og hovedbund. Frem med den bløde morgenkåbe og afsted til spa lodgen, hvor jeg bydes velkommen af min behandler Maria med et stort smil. Hun fortæller mig om de forskellige økologiske produkter fra Dharmazones Möllevik serie som bruges i behandlingen mens hun fører mig ind i det lyse behandlingsrum, hvor der spilles afslappende musik. Massagen føles fantastiskt afstressende men samtidig utrolig virkningsfuld sammenlignet med klassisk massage, som jeg ofte finder lidt for let. Til sidst masserer hun mit ansigt og hovedbund med et serum og jeg får en herligt duftende hårkur, som jeg vælger at lade sidde i.The Lodge er et spændende og anderledes hotel og hvis har du været på skiferie i fx Aspen vil du nikke genkendende til stemningen. Samtidig er det interessant at deres koncept omkring bæredygtighed og at anvende nærproduceret langt hen ad vejen er utrolig gennemført. Spaen er i øjeblikket en mindre del af hele oplevelsen, og således skal du ikke tage til The Lodge hvis du vil ligge og flyde i en pool hele weekenden. Til gengæld skal du tage derhen for at opleve den varme specielle stemning og naturen på den luksuøse måde. Hotellet brygger dog på at udvide spaoplevelsen og det bliver spændende at se hvad de finder på.Hvad: Ophold og behandlingen Vigorous Hair på The LodgeHvorfor: Fordi behandlingen er anderledes end den klassiske massage man er vant og med lækre økologiske produkter. Desuden er den virkelig god mod spændinger i nakke og skuldre. Hotellets koncept er unikt og den hyggelige stemning gør det værd at overnatte på hotellet. The Lodge er perfekt hvis du ønsker en anderledes hoteloplevelse i uspoleret natur.Hvor: The Lodge i Sverige, 1 time i bil fra KøbenhavnHvor meget: 645 SEK for behandlingen som varer 45 min. Tjek link til the Lodge for overnatning.  

    Læs mere
  • 05.07.11

    Den smukkeste natur, lækre nye feriboliger opført i traditionel stil og et imponerende wellness-område.

    Af Emily Salomon / BloggerDayz nyrestaurerede wellness - og golf-resort på Rømø er opført i klassisk Rømø-stil med røde mursten og stråtag, så selvom der ikke hersker nogen tvivl om at resortet er mægtig moderne, blender det fint ind i de hyggelige omgivelser på øen. Min ledsager og jeg blev indkvarteret i en af de mange ferielejligheder, der rummer alle elektriske fornødenheder, men som dog er baseret på at man selv medbringer nødvendigheder som toiletpapir, sæbe etc. Et lidt mørkere gardin kunne have været ønskeligt i soveværelset, men ellers var der ikke en finger at sætte på indkvarteringen.Da vi blot skulle overnatte en enkelt nat på Rømø, valgte vi at spise i resortets egen Restaurant Ø, hvilket viste sig at være en fornøjelse og vi blev forkælet med lækkerier som små Rømø-rejer, lækkert marsklam og nogle smukke desserter. Det hele skyllet ned med de næsten lokale øl fra Ribe Bryghus.Efter en god nats søvn, morgenkomplet fra Rømø Bageriet og en lang tur på en af Rømøs fantastiske strande blev det endelig tid til at teste wellness-afdelingen af og få en afstressende og fugtende Spa-facial.Wellness-området er af en imponerende størrelse og man kan snildt bruge en halv dag på at prøve de mange bassiner, dampbade, saunaer m.m. for ikke at tale om de indianske svedekasser, den tropiske regn og saltbassinet. En slags afslappende badeland for voksne, som min ledsager passende beskrev det. Fri adgang til wellness er inkluderet i opholdets pris, mens man må bestille tid og betale ekstra hvis man vil have særskilte behandlinger, såsom kropsindpakninger, massage eller en ansigtsbehandling, som jeg prøvede. Min ’Spa-facial’ bestod af afrensning, massage af både ansigt, nakke, skuldre og hovedbund, maske og afslutningsvis masser af fugt. Professionelt udført og i et lækkert lokale med afdæmpet og afslappende musik. Jeg var helt salig bagefter og ville have ønsket at behandlingen ville vare ved, men 30 minutter går desværre hurtigt. Efterfølgende slappede jeg af med vand og frugt i hvileområdet og havde det som om jeg havde fået et fodbad over det hele, hvis det ellers giver mening. Men det er altså en god ting, hvor man er sådan helt varm og afslappet og tæt på salig.Det allerbedste ved besøget på øen er dog ubetinget den fabelagtige natur og man skal endelig unde sig selv adskillige ture ved både Vadehavet, de brede strande ud mod Vesterhavet og i øens skove og plantager.Vi gæstede Dayz Rømø i midten af juni i hverdagene og der er altså også noget lidt magisk over at have det hele for sig selv, indtrykket af øen og sikkert især resortet ville sikkert have været et lidt andet (ikke nødvendigvis negativt, men bare anderledes) hvis vi havde været der midt i højsæsonen.Læs mere om Dayz på Rømø via deres profil på PureWellness.dk.

    Læs mere
  • 29.06.11

    Svensk spaoplevelse med et hawaiiansk twist

    Med en tur over broen til Kiviks Hotell på Østerlen kan du opleve en lille bid af Hawaii.Af Sarah Lakhani Knap to timer fra København ligger Kiviks Hotell i det billedskønne Østerlen der er lidt af et svensk smørhul, fyldt med restauranter, gallerier, kuriosa – og sidst men ikke mindst utroligt charmerende spahoteller. Derfor har jeg taget turen ud i det svenske land for at opleve et svensk spaophold hos Kiviks Hotell på egen krop og sjæl. Kiviks Hotell er et mindre trestjernet hotel og her er nøgleordet enkelhed. Det mærkes dog ikke på kvaliteten af værelset, spabehandlingen eller maden som alle er udsøgte.Ved ankomsten til Kiviks Hotell føles det som at træde ind i en oase af moderne landlig idyl – her går natur og komfort virkelig hånd i hånd. Den enkle stilfulde indretning krydret med maritime indslag og levende lys, havudsigten og det idylliske landskab med gule blomstrende rapsmarker…ahh, gid man kunne starte hver weekend med et besøg her. Jeg mærker mine skuldre synke en centimeter med hvert skridt jeg tager. Efter indcheckning venter en smilende svensk velkomst med kaffe, te og hjemmebagte kager. Jeg snupper lidt af hvert, slår mig ned på den solbeskinnede terrasse i en stol med blødt rensdyrskind og nyder den storslåede udsigt over Hanøbugten, mens jeg venter på det er tid til min behandling. Med ukulele og bølgeskvulp i baggrundenDen enkle, rene indretning og fredfyldtheden går igen i spaområdet, som er nyrenoveret og holdes i cool grå og hvide nuancer. Vil man ud og svømme, kan man følge stien ned til havet, da der ikke er nogen pool. Her findes til gengæld to store jacuzzis og et relaxrum med en fantastisk panoramaudsigt over horisonten. Kiviks Hotell tilbyder en række spændende hawaiianske behandlinger, så jeg beslutter mig for at prøve den lange version af behandlingen Hawaiian Organic Spa Ritual Jasmine & Rose, hvor der også indgår en ansigtskur. Det er en holistisk behandling inspireret af den hawaiianske filosofi om at integrere krop, sind og sjæl for at opnå balance (pono, som de siger på hawaiiansk) i tilværelsen. Min behandler Åsa tager imod mig iført storblomstret sarong og stort smil til tonerne af beroligende hawaiiansk musik. Behandlingen starter med en kropspeeling lavet på hawaiiansk sukker, rosenblade, kokosolie, mangosmør og blødgørende jasmin- og rosenolie. Da jeg skyller den af mærker jeg straks hvor babyblød huden er blevet. Derefter venter en skøn helkropsmassage med varm rosen-og jasminolie og en ansigtsmaske med ler og ekstrakt af hawaiiansk kaffebær, en kraftfuld antioxidant. Mens jeg hviler indhyllet i de velduftende olier og får hovedbundsmassage med øko jojobaolie, bliver jeg så afslappet at jeg næsten falder i søvn. Med lyden af klimprende ukulele og bølgeskvulp i baggrunden føles det næsten som at være i Hawaii et øjeblik. Til slut får jeg en ansigtskur med et kaffebærserum efterfulgt af en opstrammende ansigtscreme med kaffebær.Fuglekvidder, havudsigt og solskin Min lille rejse til Hawaii efterlader mig utrolig afslappet men også skrupsulten. Heldigvis kan jeg se frem til en tre-retters middag med østers, Østerlen-lam og Valrhonachokolade på menuen. Alt fra forret til dessert til den lokalt producerede æblecider fra det nærliggende Kiviks Musteri er udsøgt…alene middagen gør Kiviks Hotell et besøg værd! Jeg afslutter aftenen med en kop varm chokolade på balkonen inden jeg dumper ned i den rummelige seng og pakker mig ind i de bløde dyner.Næste morgen vågner jeg op frisk og frejdig efter en længe tiltrængt god nats søvn, og jeg føler mig næsten helt dus med dyrene, da jeg træder ud på balkonen til fuglekvidder, havudsigt og solskin. Efter en gedigen morgenmad og et sidste længselsfuldt blik på havudsigten checker jeg ud. Da jeg starter bilen og kører ud i det østerlenske landskab føler jeg helt klart at der er kommet mere ’pono’ i tilværelsen.Hvad: Ophold og behandlingen Hawaiian Organic Spa Ritual Jasmine & Rose på Kiviks Hotell.Hvorfor: Fordi behandlingen er eksotisk og fyldt med spændende dufte og produkter. Den giver fantastisk velvære og man forkæles virkelig fra top til tå. Den udsøgte kvalitet af maden og de enkle, lækre værelser gør det værd at overnatte på hotellet, og der er desuden masser at se i omegnen. Kiviks Hotell er simpelthen perfekt til en romantisk weekend med kæresten eller en hyggelig weekend med veninderne.Hvem: Behandler Åsa HermanssonHvor: Kiviks Hotell i Sverige, ca. to timer i bil fra KøbenhavnHvor meget: 1.250 SEK for behandlingen (Den korte udgave af behandlingen uden ansigtskur koster 780 SEK for 50 min). Se mere information for overnatning her.Læs mere om Kviks Hotell og se flere af deres behandlinger på deres PureWellness profil her.

    Læs mere
  • 28.03.11

    SPA weekend på Torekov Hotell

    Svensk, spa og stressfri Presset af deadlines på jobbet. Pres på blærebetændelse. Presset af indgående i telefonen, der åbenbart ikke har fattet, at det er fredag. Jeg presser min yogamåtte ned i weekendtasken, lyner, lukker ned for ugen og telefonen og sætter mig ind i bilen. Kører væk fra virkeligheden. Turen går over sundet til  Sverige, den smukke! Spa weekend i sigte. Af Karen Pallisgaarg / youmeyoga.com To timer senere triller jeg ind i Torekov og tuller ned til Torekov Hotel. Her dufter af ferie, her dufter af barndom (hvis du er vokset op ved naturen, that is) af solskin og kulde og græs og mudder på den der krystalklare måde, der brænder lidt i næsen, mens bølgebrusen ligger som lydkulisse i baggrunden. Min puls daler dejligt i takt med, at jeg træder ind Torekov Hotels receptionen, hvor varm velkomst med te, smil og chokolade venter. Jeg lander i en dyb lænestol, der krammer mig som for at ønske mig en god weekend. Smagen af svensk spa Efter at have pakket ud på hotelværelset, som i virkeligheden er to værelser i en lille bungalow med stor tv-stue, arbejdsbord og minibar samt stort soveværelse med prinsesse-på-ærten seng og knasende dyner samt et badeværelse, der om noget afslører, at vi er på et svensk badehotel. Stort, sort og hvidt med endnu hvidere og favnende badekåber og dertil hørende meget lidt maskuline tøfler.  Alskens produkter fra DermaNord er til rådighed, som for at lokke en til at blive på det varme stengulv. Og det er da også fristende, hvis det ikke var fordi, at jeg var mega sulten oven på ugen, der gak. Torekov Hotel i Skåne det nordvestlige har gjort sig til eksperter i spa og afstressning. Som de siger i receptionen: ” Här bjuder vi på stressfria dagar som ger balans i tillvaron.” Og restauranten lever op til hotellets fire stjerner.  Svenske mennesker har det med at dufte lidt bedre og være lidt mere velfriserede end danskere, synes jeg, og det afspejler restauranten også. Med sat hår og Don Draper sirligt satte slips skåles der rundt ved bordene i hvidvin, der akkompagnerer hummerforretten.  Min eneste anke er, at det er en set-menu, og når man er ’fisketar’ er det ikke så oplagt at skulle fordøje dådyr til hovedret. Heldigvis er det serverende smil helt okay med at få kokken til at bakse mig en laks i stedet.  Da jeg triller omkuld i prinsessesengen føler jeg en ro, som jeg ellers kun er vant til at føle, når jeg lander på min yogamåtte. Ro og rosinfingre Netop denne. Yogamåtten bliver rullet ud næste morgen side om side med buddha figurer og skandinaviske kvinder – både dem, der er der på spa-weekend eller businessmøder. Lokalet ligger i træningskælderen og ligner en fin finsk sauna indefra med levende lys og lækker Buddha Bar lyd. Den lokale lærer strækker os igennem, og lugten af lykke nulrer mine næsebord i kap om forårsvinden, da jeg bagefter lige præcis lige kan overkomme at gå over til hotellets veludstyrede spa-afdeling. Charlotte (Hrualot, som hun udtaler sig selv på syngende svensk) byder velkommen og giver mig endnu en badekåbe, og så er jeg ellers klar til en tur i steamroom, udendørs hot tub med kig til blå himmel, nøgne træer og halvnøgne spa-kroppe, inden jeg lægger mit korpus yderligere i blød i den varme indendørspool. Med rosinfingre og babyblød hud pakker jeg mig ind badekåben for at gå til frokost. Med meget venlig blid svensk høflighed får jeg at vide, at det er forbudt at have badekåben på i restauranten. Fair nok. Der matchede mine dovne danske tendenser ikke de velpudsede svenske. Den svenske mad matcher dog til gengæld mine vældig fint mine smagsløg, og da jeg er på vej ti tredje runde ved buffeten kommer Charlotte fra spa’en høfligt hen for at minde mig om, at jeg faktisk har en behandling nu. Jeg beslutter at give mig og min krop en special treat – eller flere faktisk -  og booker både en ansigtsbehandling, en regndråbemassage (noget med nogle olier og dakota indianere…) og en antioxidant helkropstur, hvor jeg bliver skrubbet og skurret i en bærblanding, der på naturlig vis får mig til at stråle og glemme alt om deadlines, blærebetændelser og telefoner. Udsigten til mandag morgen virker venligere nu – det må være tegn på, at man har brugt sin weekend godt?! Jeg tager i hvert fald hjem med balans i tillvaron og fornyet mod på at tænde telefonen. Kort sagt  Hvad: Spa-ophold på Torekov Hotel med behandlinger, god mad og afslapning.  Hvem: Til dig, der trænger ti forkælelse og genopladning. Hvor: I Skåne ved vandet og midt i naturreservat cirka to timers bilkørsel fra KBH. Hvorfor: Afstressning i spa, træning med yoga, pilates eller muskulær træning, golf, business, fester. Hvor meget: Tjek Hotel Torekovs profil på PureWellness.dk eller deres hjemmeside for aktuelle tilbud. Se en video om hotellet her.             

    Læs mere
  • 27.04.10

    33 dage i stilhed

     Lad op til livet ved at tage på stilhedsophold. Det gør Lone Andersen, når hverdagens stress og larm bliver for meget.Af Vibe Maria Dahl AndersenLyden af blodet der suser og hjertet der banker tungt. En indånding der rammer lungernes allerfjerneste vægge. Toner i ørene, som aldrig er hørt før.Blade der hvisker til hinanden på træerne og træværket i den svenske ødegård, som giver sig, knirker.Sådan lyder stilheden ifølge den 47-årige pædagog Lone Andersen. Hun har flere gange været af sted på stilhedsophold.Midt i den svenske skov med en sø som nabo ligger den ødegård, som danner rammen om stilhedsopholdet arrangeret af Skandinavisk Yoga og Meditationsskole. Er man her på et af de lange ophold, er det forbudt at tale i 33 dage.Stilhed afhjælper stress” Der er jo ikke konstant stille, man nyser jo eller hoster og rømmer sig og slår man sig, kan det være svært ikke at udbryde et eller andet,” fortæller Lone. På den anden side er reglerne om tavshed reelle nok og bryder man dem, bliver man sendt hjem – det skriver man under på, inden man kommer.”Stilheden gør, at man har meget nemmere ved at fokusere og mærke sig selv. Beslutninger, som kan være svære at træffe, bliver meget lettere, når den larm, vi ellers lever i, forsvinder og du igen kan høre din egen indre stemme.”Og Lone kender alt for godt til, hvad det moderne livs larm og virvar kan gøre ved en. Hun har prøvet at gå ned med stress, men er overbevist om, at nogle af redskaberne fra stilleferierne har bevirket, at hun hurtigt er kommet på benene igen.”Jeg ved jo, hvad der gør mig godt. Jeg ved at roen, stilheden og naturen gør underværker, når det pludselig myldrer med pres, opgaver og stress.”Når det hele bliver for meget og verden for larmende, lejer hun et sommerhus en weekend og efterlader mand, datter, mobil og computer derhjemme. Eller hun finder åndehuller i hverdagen, hvor hun kan trække sig lidt tilbage, når behovet er der. Naturen er ifølge Lone det oplagte sted at finde ro, men befinder man sig i en større by, kan kirker for eksempel også være et roligt alternativ.Tale absolut forbudtPå ødegården i Sverige er naturen en del af midlet til at opnå fuldstændig ro. Andre midler er meditation, yoga, fysisk arbejde eller kreative sysler.”Det er ikke svært at lade være med at tale. Vi trapper ned. De første dage må man gerne snakke sammen, men ikke i spiserummet eller yogarummet og det er ofte der, man opholder sig. Så når vi går i gang med at være helt stille, er det faktisk helt naturligt.”To ting er absolut forbudt udover at tale. Man må ikke læse eller skrive. Formålet er at give intellektet fri. Her vurderer og analyserer man ikke.En typisk dag starter ved femtiden om morgenen med yoga og meditation og ellers med ture i naturen og fysisk arbejde, for eksempel i køkkenet eller med træfældning i skoven og endnu mere yoga og meditation. Har man lyst til at ride, er der også mulighed for det.Stilhed giver overskud til den larmende verden”Måske lyder det underligt for nogle, men det kan faktisk være meget naturligt ikke at tale. Hvis man for eksempel går en tur i skoven, er det jo meget naturligt bare at være, frem for at snakke. Eller hvis man er i en kirke, så taler man automatisk sagte og måske knap så meget, som andre steder. Og det er altså ikke så meget anderledes end det.”At finde roen giver Lone overskud til at leve i en mere og mere larmende verden. Og hun synes ikke, at larm nødvendigvis er et onde. Det kan også være et tegn på liv.”Jeg ville ikke kunne holde ud kun at leve i stilhed. Jeg elsker for eksempel også at tage på storbyferier. Det vigtige er, at jeg gennem stilhedsopholdene får nogle redskaber, som gør, at jeg kan nyde den larmende verden meget mere.” 

    Læs mere
  • 27.04.10

    Fredfyldt og fit på ferien

    Af Vibe Maria Dahl Andersen Vejrtrækninger, knibeøvelser, sund mad og meditation kan sagtens være en del af en ferie. Purewellness.dk har været med sundhedsguruen Bettinna Laxholm Delfs på sund ferie på Kreta. ”Av! Av! Av!” kommer det fra en kvinde, der ligger fladt på maven og bider i græs og yogamåtte, imens en oprejst kvinde vandrer over hendes fodsåler. ”Det er vinen, du drak i går aftes, du kan mærke i fødderne nu,” lyder det fra den fodtrædende kvinde, og smertesudbruddet bliver afløst af grin. Men det er ikke kun for sjov, at kvinderne er i gang med at træde hinanden over tæerne. Det handler om udrensning og sund levestil og fodmassagen skulle gerne sættes skub i udrensningen. 14 kvinder og en enkelt mand befinder sig lige nu liggende på en græsplæne foran det lille pensionat Trevizan langt ude på landet på Kreta. Gederne i baghaven bræer med, når kvinderne kommer med deres udbrud (den enlige hane i flokken forholder sig mere tavst). I baggrunden bruser bølgerne, for det er efterår og vinden har taget til. I midten blandt de trædende og liggende kvinder står sundhedsguruen Bettinna Laxholm Delfs og dirigerer slagets gang. Fra sur til glad krop ”Det er syren i kroppen, I kan mærke i fødderne,” siger hun og begynder at fortælle om kroppens syre/base-balance. ”Vi har alt for meget syre i vores krop her i den vestlige verden. Vi får alt for lidt basisk mad, som for eksempel grøntsager, spirer og nødder. I stedet fylder vi os med hvidt brød, sukker, kaffe og alkohol, som stresser kroppen og gør os modtagelige for alskens dårligdomme,” siger Bettinna Laxholm Delfs. Men det er kun en enkelt del af det, mener hun. ”Stresser du dig selv mentalt og bekymrer dig for meget om alting, påvirker det også din krop til at danne for meget syre. På den måde hænger alting sammen,” siger hun. 50-årige Bettinna Laxholm Delfs er uddannet afspændingspædagog, kinesiolog, NLP-master og Coach og er kvinden bag træningsmetoden Body Balance® Pilates. ”Så kan I godt komme op og stå med fødderne parallelle og svinge armene frem og tilbage,” lyder det fra sundhedsguruen og deltagerne er igen på benene. ”Stram i bækkenbunden på en indånding og pres navlen ind mod rygsøjlen på en udånding.”  Bettinna Laxholm Delfs’ stemmeleje har hævet sig og deltagerne sætter i gang med dagens Body Balance® Pilates øvelser. De næste 2 timer af formiddagen arbejder deltagerne koncentreret med de fleste af kroppens muskler. Mave, ryg, lår og arme. Strandmeditation Men dagen er allerede halvgammel for deltagerne, som begyndte den for flere timer siden, før kl. 7. Nogle starter dagen med en gå- eller løbetur gennem den lille nærliggende landsby og olivenlund. Andre vælger at blive under lagenet en halv time ekstra, men de fleste mødes på stranden kvart over syv til dagens morgenmeditation. Stranden har deltagerne for sig selv. Det eneste der møder dem på vejen til stranden er en ældre græsk bonde, der malker sine geder på marken. ”Træk vejret helt ned i maven og lad dit haleben slå rod ned i jorden. På en indånding trækker du jordens energi op langs din rygsøjle, og på en udånding lader du en lyskegle glide ned gennem toppen af dit hoved og ned langs indersiden af rygsøjlen.”Sundhedsguruen guider deltagerne gennem dagens morgenmeditation. Der er plads til både mere erfarne meditationsudøvere og nybegyndere. Nogle sidder rank i lotusstilling, andre vælger at ligge ned. ”Det vigtigste er, at man befinder sig i en behagelig position, så man kan finde roen og mærke sig selv indeni,” siger Bettinna Laxholm Delfs. Kvantespring i eftermiddagssolen Efter morgenmeditation og formiddagsøvelser er der et par fritimer, som de fleste spenderer på stranden eller i skyggen ved poolen. I et par timer af eftermiddagens sene sol laver deltagerne venepumpeøvelser, stræk, yoga, afspænding og visualisering. Især venepumpeøvelserne er populære, fordi et par gengangere fra tidligere år indvier de andre deltagere i den effekt øvelserne har haft på dem. ”Det er så fantastisk at arrangere de her ferieture, for det rykker virkelig for folk at være her. Når vi i en uge fokuserer så intenst på både kost, krop og det mentale, sker der virkelig noget,” siger Bettinna Laxholm Delfs. ”Jeg har oplevet deltagere, der er kommet igen efter et år, hvor jeg ikke har kunnet genkende dem, fordi de har smidt en masse kilo. Andre har kastet sig ud i den uddannelse, de altid har ønsket sig eller lignende. Sådan en tur her sætter virkelig skub i nogle gode processer. Og det er fordi vi fokuserer på helheden,” slutter sundhedsguruen. Kombinationen virker Jette Korsgaard på 54 år er med på sundhedsferie på Kreta for anden gang. ”Første gang jeg var af sted, havde jeg meget svært ved det med meditationsøvelserne. Jeg synes, det var svært at tømme hovedet. Men man bliver guidet godt igennem og får jo at vide, at man gerne må lade tankerne flyve og bare kan komme tilbage til Bettinnas guidning igen, når det falder naturligt, og det giver ro og tryghed,” fortæller hun. Motivationen for Jette var dog i første omgang rygproblemer. ”Jeg havde haft ekstremt ondt i min ryg i længere tid. Og selvom jeg også motionerer derhjemme, var det først da jeg kom herned, at det blev bedre,” fortæller hun. Jette fortæller, at smerterne i hendes ryg mere eller mindre var forsvundet allerede efter de første par dage på Kreta. ”Det er kombinationen der virker. For mig er meditationen med til at give overskud og energi til de fysiske øvelser, og derfor kommer det til at virke så godt,” mener Jette Korsgaard.   Vil du på sund ferie, så tjek: www.livingacademy.com/kursusrejser              www.yogakompagniet.dk www.clublasanta.dk

    Læs mere
  • 03.03.10

    Storbyens svedehytte

    Af Vibe Maria Dahl AndersenVinteren lader endnu en snestorm fyge hen over byen, og kulde og aftenstid ligger gaderne øde. Men omme bag karreerne midt på Frederiksberg sidder 25 mennesker og pruster og sveder i stor stil. De har nemlig fundet vej til storbyens svedehytte – saunagus i Frederiksberg Svømmehals kurbad.Og hvem ville lige have troet, at en klorlugtende og køligblå svømmehal kunne være tilflugtsstedet for mange i en kold vinter?Men mange svømmehaller rundt omkring i landet – ikke kun på Frederiksberg – har efterhånden tilknyttet en kurafdeling. Og en del af dem udfører saunagus, som er det, vi er kommet for at opleve på denne kolde aften.Det er Lisa Christensen, der er aftenens gusmester. Sidste år fik hun andenpladsen ved DM i saunagus.”Welkommen alle sammen,” siger Lisa med svag hawaiiansk accent og leder straks tankerne på varmere himmelstrøg. Vi sidder i vores badetøj tætpakkede på hylderne i kurbadets sauna. Til aftenens gus er der flest kvinder, men det er ikke sjældent, at det er omvendt, og at der er flere mænd end kvinder. Næsten alle aldersgrupper er repræsenterede, dog ikke børn. Man skal være 15 år, for at få en kuroplevelse i Frederiksberg Svømmehal.”En gus varer cirka 12 minutter og I bedes være helt stille, undervejs, gerne lukke øjnene, trække vejret dybt og tænke på noget rart,” guider Lisa og fortæller samtidig, at man skal mærke godt efter i kroppen og enten sætte sig på gulvet eller gå ud, hvis man synes, man bliver dårlig.Hun hælder is og vand på de glohede saunasten og med ét damper rummet til, der bliver meget varmt, og det dugger for øjnene.”Den første olie i dag er appelsin, som gør os glade og stimulerer vores blodcirkulation,” fortæller Lisa og hælder dråber af æterisk olie over stenene.Gusmesteren står midt i rummet og tager et fugtigt håndklæde og svinger det rundt i luften over sit hoved, så den varme fugtige appelsinluft kommer godt rundt i rummet og når alle gæsterne. Og så giver hun den gas med håndklædet, der næsten slår smæld, og varmen rammer saunagæsterne som en tung tropisk luftdyne. De fleste puster og pruster nu højlydt. Og fugt og sved hagler af deltagerne.Lisa laver to runder mere; én med en kombination af stjerneanis- og tranebærolie, der er slimløsende og giver humøret et pift, fordi det dufter af bolsjer. Og én med enebærolie, der ifølge Lisa skulle være rensende og afgiftende.Og så er det tid til is. Til kroppen vel at mærke.Det kolde sne-gysDer bliver delt knust is rundt i kobberkar og alle tager en håndfuld og gnider den iskolde ’snebold’ mod den dampende varme hud. Nogle gisper ret højlydt, andre ser mere erfarne ud og fortrækker ikke mange miner ved det kolde gys.”Så tager vi den sidste gus og bagefter skal vi ud i den nyfaldne sne,” siger Lisa storsmilende og fortsætter:”Det er en rigtig ying-yang-oplevelse i dag,” og henviser til vekslingen mellem koldt og varmt, som er på programmet i aften.Sidste æteriske olie på de varme sten er citronmelisse. Igen en positiv duft, som ifølge gusmesteren skaber harmoni i sindet.Og så er det op på række, og i gåsegang følger deltagerne Lisa gennem kurbadet og hen til bagdøren og ud i de små ti centimeters nyfaldne sne. Det lader til at kræve lidt mere overvindelse at smide sig i sneen, end det gjorde at gnide sneboldene mod huden inde i saunaen. Men efterhånden, får de fleste smidt eller sat sig. Nogle laver ligefrem engle i sneen.Og et par minutter efter marcherer den opstemte gruppe af saunagæster tilbage til saunaen og får i dagens og snevejrets anledning en sidste omgang varme fra hawaiianske Lisas vajende håndklæder. Om saunagusSaunagus er inspireret af de nordamerikanske indianeres svedehytter og er i Europa videreudviklet i Tyskland, hvor den blev dyrket allerede i 1930’erne.Temperaturen i saunaen under en saunagus holder cirka 90 grader, men kan falde 5-8 grader, når der kommer fugt på stenene. Temperaturfaldet mærker man dog ikke. Saunaen føles varmere under en gus, end ellers på grund af fugtigheden.Til sammenligning ligger temperaturen i et dampbad på 47 grader og bliver den højere end det, brænder man sig på grund af fugtigheden.Saunagus blev første gang introduceret i en dansk svømmehal i 1997, hvor Viggo Møller, der i dag er direktør i Frederiksberg Svømmehal, indførte gus i Århus svømmehallen ’Spanien’.Kilde: Viggo Møller, Direktør Frederiksberg Svømmehal Det koster en saunagusPriserne varierer meget alt efter, om du ønsker svømmehallernes folkelige udgave af et kurbad eller er til den mere luksuriøse på et af de finere kursteder.Frederiksberg Svømmehals kurbad, inkl. saunagus  140 kr.Arndal Spa i København, spa inkl. saunagus koster i hverdagene 550 kr. og i weekenden 700 kr.  

    Læs mere


Vælg behandlingstype
Vælg område
Vælg prisklasse

Akupunktur få din krop i balance

Akupunktur er en alternativ behandlingsform, hvis effekt aldrig er blevet bevist at være ensidigt positiv eller negativ. Akupunktur er en mange hundrede/ tusind år gammel, kinesisk behandlingsform, der oftest indebærer nåle, der stikkes ind i kroppens såkaldte akupunkter. Akupunktur bygger på kinesiske teorier om, at menneskets krop har nogle energibaner. Disse kaldes meridianer. Ved at indstikke...

Yoga gør dig rolig og mere fokuseret

Vil du gerne gøre noget godt for dit velbefindende og få nogle øvelser, hvor du skaber en bedre harmoni i din krop og dit sind, så er yoga måske det rette valg. I hele landet er der masser af muligheder for at lære teknikkerne bag yoga og på den måde skabe mere ro i sindet og...

Body Self Developments system

Body SDS er en alternativ behandlingsform, som ved hjælp af massage løsner op i kroppens led, afhjælper stress og styrker de indre organer. Man hjælper så at sige kroppen til selv at løse sit problem, via stimulering af punkter og bearbejdning af muskler og led. Massagen er en kombination af forskellige teknikker, som samlet har en kropsterapeutik effekt der giver velvære og ro i kroppens muskler, led...

Detox - Udrensning

Detox betyder udrensning af kroppen, og det vil sige at skille sig af med affaldsstoffer og derved skabe en bedre syre-base balance, forbedre fordøjelse, koncentration og give en ren og smuk hud. Det er leveren der dagligt står for nedbrydelsen af diverse gift- og affaldsstoffer, men kan den på baggrund af usund kost og andre årsager ikke følge med, så ophober affaldsstofferne sig, og man kan ende med at føle sig...

Meditation holder dit sind klart

Har du brug for at finde balance med dig selv og lære teknikker til, hvordan du kan komme i bedre kontakt med dit indre, så er der her på siden masser af muligheder. Meditation er over 500 år gammel, og metoden bliver jævnligt brugt af mennesker verden over for at finde balance og ro i sindet.

For nogle kan meditation virke konfust og forvirrende, men rent faktisk er...

Badehotel = Sjæl og charme

Ultimativ afslapning og afstresning finder man på danske badehoteller, der, som navnet implicerer det, ofte er placeret nærved stranden. Badehoteller har meget til fælles med kroophold, og begge dele er fænomener, man har været bekendt med i mange, mange år tilbage i tiden.

Man kan både finde badehoteller, der er meget moderniserede, som gør meget i deciderede wellness-ophold, der...

Spaophold gør godt..

Trænger du til et velfortjent pusterum fra hverdagen, hvor du får lov at slappe helt af og nyde den ultimative forkælelse med pleje af kroppen og god mad i smukke omgivelser, så er et spaophold, den helt rigtige løsning for dig. Du kan her læse meget mere om, hvad et spaophold indebærer, og hvad der er af tilbud rundt omkring i landet.

Hverdagen kan nogle gange komme til at virke hård, og de små ting,...

Eyelash extensions

Dette er en skønhedsbehandling, hvor man med special lim enten påfører enkelte eller flere samlede fiberhår på roden af de allerede eksisterende øjenvipper.

Behandlingen egner sig til dem der enten fra naturens hånd ikke har hverken mange eller lange øjenvipper, men også til dem som gerne vil kvitte den daglige mascara. De påsættes i den mængde og længde som den enkelte ønsker, og giver et naturligt look, som ikke kræver...

Spa

Spa noget af det bedste for krop og sind.

Synes hverdagen indimellem lidt for hård, og trænger du til en ordentlig omgang forkælelse, så er en omgang spa helt sikker noget for dig. Her kan du slappe af samtidig med din krop bliver plejet. Her på siden kan du læse meget mere, om de utallige muligheder der er, på klinikker over hele landet.

Spa er et bredt udvalg af behandlinger, der gavner din krop og din sjæl.

...

Ansigtsbehandling gør huden godt 

Ansigtsbehandling er den hyppigste wellness-oplevelse udført af professionelle hænder, som danskerne køber, næstefter selvfølgelig massage. Det kan være en dyr fornøjelse at få foretaget en ansigtsbehandling, derfor findes der også mange guider til hvordan, man kan gøre det ligeså godt derhjemme. Men det er stadig en meget god idé at få foretaget en rigtig ansigtsbehandling første gang af en...